Design, kunst og kunsthåndværk med indhold og historie

Børge Mogensen Slædestolen

9.800,00 kr.
Varenummer: 3018

Slædestolen Model 2256. Stel af massivt egetræ med brugsspor.  nye gjorde i bund og nye hynder med læderstropper udført af professionel møbelpolster. Tegnet af Børge Mogensen tilbage i år 1958 og fremstillet Fredericia Stolefabrik. Børge Mogensen eksperimenterede tilbage i slutningen af 1950’erne en del med netop denne form for stole med et nærmest geometrisk udtryk i form af det firkantede stel, og hvor den ellers traditionelle konstruktion i form af stolebenene her var skiftet ud med en lukket rektangulær udformning, som vi kender det fra udformningen af en slæde i sneen – og deraf stolens kaldenavn.

Slædestolen blev først fremvist på det årlige Snedkerlaugets Møbeludstilling i København i ’58

Antal
1
Tilføj til kurv
Priser er inkl. moms

Børge Westergaard Mogensen

1914 – 1972

En af Dansk møbeldesigns mest betydningsfulde designer

Børge Mogensen blev udlært snedker og møbeldesigner ved Kunsthåndværkerskolen i København, inden han i 1938-1941 tog sin eksamen i arkitektur på Det Kongelige Danske Kunstakademis Møbelskole. Under sin arkitektuddannelse mødte han professoren Kaare Klint, som har sat et massivt aftryk i Børge Mogensens senere virke som møbeldesigner. Kaare Klint prædikede funktionalisme, og mente at baggrunden for godt møbeldesign var kendskab til menneskets egne proportioner og brugen af denne viden. En tilgang til møbeldesign der går igen i Børge Mogensens egen møbelfilosofi: ”Mit mål er at frembringe ting, der vil tjene mennesket, placere mennesket i hovedrollen i stedet for med djævelens vold og magt at tilpasse mennesket til tingene.”

Børge Mogensen blev også kaldt folkets designer fordi han insisterede på at designe kvalitetsmøbler, som skulle være tilgængelig for alle. En ambition han til fulde havde mulighed for som leder af FDBs tegnestue i perioden 1942-1950. Efter 1950 fortsatte han med at tegne møbler til forskellige møbelfabrikanter fra egen tegnestue.

Har blandt andet tegnet møbelserier for snedkermester Erhard Rasmussen, AB Karl Andersson & Söner, Curt Danel, Fredericia Stolefabrik A/S, Fritz Hansens Eftf A/S, P. Lauritzen & Søns Møbelfabrik, C.M. Madsens Fabrikker. Tegnede fra1953 boligtekstiler for tekstilfirmaet C. Olesens Cotilkollektion.