Design, kunst og kunsthåndværk med indhold og historie

Johannes Larsen Vipstjert træsnit på japanparpir

1.800,00 kr.

To vipstjerter. Træsnit trykt på japanpapir. Signeret i trykket JL. Meget fin stand uden pletter eller skjolde. Ny indrammet med syrefrit pap. Lysmål 25 cm x 23 cm. Rammemål 50 cm X 50 cm.

Den hvide vipstjert er en elegant spurvefugl med sin lange stjert (hale), som den konstant vipper med, mens den ivrigt spankulerer rundt. Den hvid-grå-sorte fjerdragt gør den sammen med halen meget nem at kende, og dens velklingende flugtkald tsi-litt er ligeledes karakteristisk.

Antal
1
Tilføj til kurv

Johannes Larsen (1867-1961) var den centrale skikkelse i "Fynbomalerne" og det blomstrende, kunstneriske miljø, der udviklede sig omkring Kerteminde i starten af 1900-tallet. Hans naturskildringer, med vægten lagt på fugle, er på en gang rå og livsbekræftende og har gjort ham til en af de mest populære danske kunstnere. En popularitet son startede tidligt og stadig er høj. Især hans mange grafiske arbejder har bidraget til at han er blevet folkeeje men også de store oliebilleder som hænger rundt om på næsten alle landets kunstmuser vækker stadig begejstring.

Johannes Larsen boede hele sit liv i Kerteminde hvor hans hjem i dag er omdannet til et museum som altid er et besøg værd.